A-vitamin forgiftning

 

Hvor stor overdosis giver A-vitamin forgiftning?

Teoretisk set er det muligt at få en forgiftning ved en voldsom overdosis af A-vitamin. Men i praksis er det næsten umuligt at spise 100 mg A-vitamin (retinol), hvilket svarer til 100 gange den anbefalede daglige dosis.

I fødevarer er det kun isbjørnelever, der har et så højt indhold af A-vitain, at det kan forårsage akut forgiftning. Derfor ses akut A-vitamin forgiftning altid i forbidelse med indtagelse af droger med A-vitamin.

Langt de fleste forekomster af de yderst sjældne tilfælde af A-vitamin forgiftning skyldes en overdosis over længere tid med et dagligt indtag på 10-15 gange den anbefalede dosis. Denne form for forgiftning kaldes en kronisk forgiftning.

Som udgangspunkt er en overdosis af A-vitamin ufarlig, og symptomerne forsvinder igen, når den daglige indtagelse reduceres.

Dog er overdreven indtagelse af A-vitamin farligt for fostre, hvorfor det frarådes at overskride den anbefalede daglige dosis af A-vitamin før og under graviditeten.

Læs mere om A-vitamin og graviditet her

NB! En A-vitamin overdosis kan kun forekomme i forbindelse med indtagelse af animalske fødevarer, der indeholder retinol (dvs. A-vitamin i ren form). Carotenoider – heriblandt pigmentstoffet beta-caroten – som findes i vegetabilske fødevarer kan man derimod ikke indtage for meget af, idet de kun omdannes til retinol, når kroppen har brug for det.

Se hvor meget A-vitamin det anbefales at indtage dagligt
 

Symptomer

Som udgangspunkt minder symptomerne om de symptomer, der opstår ved A-vitaminmangel.

Der findes to former for forgiftning:

Akut A-vitamin forgiftning:
Akut a-vitamin forgiftning forekommer yderst sjældent, da en sådan tilstand kræver en overdosis, der svarer til mere end 100 mg (dvs. et indtag på over 100 gange den anbefalede dagelige dosis, som er på 1 mg.

Symptomer på akut A-vitamin forgiftning kan være:

  • Mavesmerter
  • Kvalme og opkastning
  • Svær hovedpine
  • Svimmelhed
  • Tågesyn
  • Sløvhed og irritabilitet
  • Muskelsvaghed
  • Stærk hudkløe, fulgt af skællende hudtab efter nogle dage

Kronisk A-vitamin forgiftning:

Kronisk A-vitmin forgiftning opstår som følge af indtagelse 5-10 gange den anbefalede dosis over en længere periode.

Symptomer på kronisk A-vitamin forgiftning kan være:

  • Knogle- og ledsmerter
  • Hårtab
  • Tørre slimhinder og sprækkede læber
  • Appetitløshed og vægttab
  • Hovedpine (som følge af øget tryk i kraniet)
  • Forstørret lever
  • Fostermisdannelser

NB! Symptomerne forsvinder få dage efter nedskæring eller ophør af den daglige dosis!

Kilder:

Sundhed.dk
Netdoktor.dk