Beta-caroten

 

Hvad er beta-caroten?

Beta-caroten tilhører gruppen af carotenoider, som er blandt naturens vigtigste og mest udbredte pigmentstoffer.

Beta-caroten er et forstadie til vitamin A og er derfor et såkaldt “provitamin”. Kroppen omdanner beta-caroten til A-vitamin (retinol) efter behov. Så længe kroppen ikke har brug for A-vitamin, lagres beta-caroten og andre former for carotenoider i fedtvæv – fortrinsvis i leveren.

Derfor kan man ikke få en overdosis af A-vitamin ved indtagelse af beta-caroten og andre former for carotenoider, som findes i vegetabilske fødevarer.

Beta-caroten er den type af carotenoid, som kroppen mest effektivt kan omdanne carotenoider til retinoider. Dog er retinol ca. 6 gange stærkere end beta-caroten.

Se listen over fødevarer med A-vitamin her

NB! Det er kun når du spiser animalske fødevarer, at det er muligt at indtage for meget A-vitamin!
 

Bliver man brun af at spise beta-caroten?

Hvis du spiser store mængder af beta-caroten over længere tid, får du et gulligt skær i huden og ikke den eftertragtede brune farve. Hudfarven ændres som følge af den oplagrede beta-caroten i underhudsfedtet. Tilstanden er helt ufarlig og kaldes karotenæmi.

Selvom man ikke bliver brun af at spise beta-caroten, har det en beskyttende effekt mod solskader, da pigmentstoffet kan absorbere en del af solens ultra-violette stråler.

Mængden af beta-caroten, man skal indtage for at beskytte huden mod solen, afhænger af hudtype, solens styrke samt hvor længe man har tænkt sig at opholde sig i solen med videre.

NB! Beta-caroten bør aldrig erstatte solcreme og andre forholdsregler til at beskytte sig mod solskader!

Desuden opnår du næppe den gullige farve ved at spise gulerødder. I så fald skal du spise op til 1-2 kg om dagen i en længere periode! Derfor er det væsentligt lettere at indtage beta-caroten i koncentreret form i kosttilskud.